Til træning:
Til træning har dit barn brug for at møde op i sportstøj og indendørssko. I begyndelsen kan dit barn låne en af vores badminton ketchere. Efter noget tid, vil dit barn formodentligt gerne have sin egen ketcher og der anbefaler vi, at de starter med en voksen ketcher, da de hurtigt vokser til ketcheren og de kan nemt håndtere en voksenstørrelse.
Holdturnering:
Når man er U11 eller derover, bliver man automatisk tilmeldt holdturneringer. Dvs. at dit barn kommer på et hold sammen med 4-5 andre børn i samme niveau, hvor de som et hold skal ud og spille mod andre hold i vest- og midtjylland, som også er på cirka samme niveau. Her spiller holdet 4 single kampe og 2 double kampe af 2 omgange. (I badminton spiller vi holdkampe, hvor man kan sammenligne det med at man til fodbold/håndbold spiller weekend kampe)
Når dit barn spiller kampe, skal barnet dømme på egen banehalvdel. Forældre eller andre, som kigger på, må ikke påvirke barnets bedømmelse. Hvis barnet er usikker på, om den er ude eller inde, siger reglerne at barnet skal dømme til modstanders fordel. Det kræver utrolig meget fairplay at stå i en kamp, hvor man selv skal dømme, men vi oplever at børnene hurtigt lærer det og vokser med opgaven. Bagefter en kamp, kan man altid tage en snak med sit barn omkring, hvis nogle af kendelserne virkede tvivlsomme. Det vigtigste er, at børnene får en god oplevelse og at de selvfølgelig omtaler kampen og hinanden positivt.
Det er en skøn sportsgren og børnene vokser meget af, at selvstændigt stå for at spille og dømme kampen. Vi håber I bliver lige så begejstret for sporten, som vi i Holstebro badminton klub er😊
Tag endelig kontakt til dit barns træner, hvis du har nogle spørgsmål